Nora og stilheden

Alle har vi nogen slags begavelse eller talent; Noras var at tale med stilheden. Af den grund syntes man, at hun var skør. Eller var det i grunden deres afvisning, som fik hendes kontakt med stilheden til at vokse?

Nu hvor Nora var gammel var det godt at hun havde et godt forhold til stilheden, for den var alt hun havde tilbage. Hun var alene efter at hendes mand var død, og de flotte møbler var blevet solgt for at betale gælden. Besøgene fra hendes velmenende slægtninge blev alt mer sjældenne – de følte sig simpelthen utilpasse med, næsten bange for, den gamle dame med det fjerne blik, som aldrig svarede på deres spørgsmål.

Ja, og hvad tænkte hun egentlig på, Nora? Hvorfor foretrak hun stilhed fremfor sine medmennesker? Hvis du lykkedes at få hende til at fortælle dig det, kunne Nora have sagt følgende:

”Ved du, at alting har en historie? Det er ikke kun mennesker der har denne kvalitet, og det er heller ikke kun mennesker, som kan fortælle deras historie. Det lykkes ikke alle at høre hvad en kat, eller for den skyld en dør, har at sige, og det kræver øvelse. Men hvis du sætter dig ned på et uforstyrret sted med al tid i verden og koncentrerer dig kun om en ting, så kan det ske at du hører det. Stilheden bøjer sig ned over dig, bagfra, og begynder at viske ind i dit øre med sin hæse, rolige stemme.

Den fortæller om hvordan en dreng havde glemt at rydde op efter sig så at moren snublede over bolden og spildte mælken, lige på stedet hvor du sidder. Den fortæller at bolden nu ligger glemt blandt træerne i haven, mens drengen, som er blevet til en mand, er en verdensberømt musiker. Den fortæller om bierne, om deres angstfulde færden fra blomst til blomst for at samle nok med honning for at tilfredsstille dronningen; om hvordan deres krop bliver mere og mere doven i det kolde efterår, for at til slut dø i græsset.

Hvilke utrolige ting stilheden har at sige! Selv børn – og børn er både klogere og modigere væsener end de fleste voksne, selv om de ser verden fra et andet perpektiv – bliver overvældede af stilhedens historier. (Stilheden elsker ellers at fortælle historier for børn, særligt om natten efter at Far har slukket lyset. Uhyrer under sengen er et yndlingstema.)

Mange spændende ting fortæller stilheden, men de allerbedste historier er de, som den selv er med i. Stilheden kan beskrive spændingen før startskuddet til et vigtigt løb, eller følelserne, da unge kærester ser ind i hinandens øjne. Stilheden ved, hvad der sker efter en gamlings sidste åndedrag. Hvis du ikke lytter til stilheden, får du det aldrig at vide.”

Det er ved det punkt i sin forklaring, at Nora for første gang skulle løfte sine øjne for at se direkte på dig. ”Du spurgte hvorfor jeg foretrækker stilheden fremfor mennesker,” skulle hun sige. ”Hvis du har lyttet efter kan du måske forstå mit valg – for det er nemlig lige hvad det er – lidt bedre nu. Men der findes yderligere en grund. Mennesker er bange for det ukendte. Den dag kommer for alle, hvor de er nødt til at tage et skridt videre. Når jeg en gang træder ind i stilheden, skal den være som en gammel ven.”

~ av christa89 på april 4, 2009 - 17:08.

Kommentera

Fyll i dina uppgifter nedan eller klicka på en ikon för att logga in:

WordPress.com Logo

Du kommenterar med ditt WordPress.com-konto. Logga ut / Ändra )

Twitter-bild

Du kommenterar med ditt Twitter-konto. Logga ut / Ändra )

Facebook-foto

Du kommenterar med ditt Facebook-konto. Logga ut / Ändra )

Google+ photo

Du kommenterar med ditt Google+-konto. Logga ut / Ändra )

Ansluter till %s

 
%d bloggare gillar detta: